Vores visioner

Små lokale øko landbrug for en mere levende jord og et klimarobust madsystem

Sund jord = sund mad = sunde mennesker

Store monokultur marker med én afgrøde er unaturlige, hvilket betyder at planterne ikke trives og derfor har brug for kunstige input og sprøjtegift for at give et ordentligt udbytte. De kun effektive til at spare penge fordi man ikke medregner omkostninger for drikkevand, biodiversitet og sundhed. Små jordbrug derimod har fokus på en sund jord, derfor dyrkes der mange forskellige afgrøder, som giver sunde planter uafhængig af kunstige input. Flere analyser viser, at små regenerative landbrug er mere produktive på næring end store industrialiserede landbrug med store monokulture (marker med én type afgrøde). De små producerer mere protein, flere vitaminer og flere mineraler per hektar end de store. Der er også studier viser, at de små producerer fem gange så meget næring som de store.

Med vores regenerative jordbrugspraksis er vi optaget af at skabe gode forhold for livet i jorden ved at maksimere planternes evne til at lave fotosyntese - det øger kulstoflagring, beskytter jorden og fodrer jordens miktroliv. Jord er grundlaget for vores madproduktion, men ifølge EU vil 90 % af verdens landbrugsjorde i 2050 være så udpinte at nye dyrkningspraksisser er nødvendige. Med flere små øko jordbrug kan vi få et madsystem, hvor sund jord og sund mad vægtes højere end profit!

Små landbrug er mere produktive end de store

Små landbrug under to hektar producerer minimum 35 % af verdens mad på 12 procent af landbrugsjorden, estimerer det videnskabelige studie 'Which farms feed the world and has farmland become more concentrated?' fra 2021. Medregner man også jægere, samlere, fiskere og små landbrug op til fem hektar, brødføder de såkaldte småproducenter 70 % af verdens befolkning med 25 procent af landbrugsarealet. Det vil sige at vi sagtens kan dyrke mad nok til en voksende befolkning og der vil stadig kunne frigives 50% af landbrugsarealet til vildt natur.

I 2024 regnede Klimarådet sig frem til, at det danske landbrug brødføder minus syv millioner mennesker målt på protein. Vi tager mere næring fra verden, end vi giver den. Og det fordeles ikke til de folk som mangler mad, men de nationer hvor kødet kan sælges.

Forstå den store landbrugsløgn

På Den Lille Mark anerkender vi at vores madsystem er en af hovedårsagerne til at vi står over for så mange uhyggelige kriser, som truer vores eksistensgrundlag. Det madsystem fortsætter, fordi de fleste tror på fortællingen om at vi har brug for store industrialiserede landbrug for at producere mad nok. Og vi er også blevet fortalt at omstillingen til 100 % økologi vil kræve mere landbrugsareal, så der vil være mindre plads til vildt natur. Denne store landbrugsløgn styrer dansk landbrugspolitik, og den er ved at koste os vores drikkevand, livet i fjordene samt dyrevelfærd og biodiversitet på land. Det vil vi lave om på og vi vil have alle med

Planetære grænser

Flere små lokale landbrug er essentielt hvis vi ska have et madsystem inden for de planetere grænser. I dag står madsystemet for 1/3 af de samlede globale udledninger og hovedårsagen til biodiversitetskrisen. Derfor dyrker vi økologisk og bruger primært håndkraft, så vi er uafhængig af fossil energi og energikrævende maskiner. Vi har et ansvar over for næste generationer for at minimere vores CO2 aftryk drastisk og ønsker at vidergive en klimarobust madproduktion. Desværre er selv de vedvarende energikilder i dag ikke100% uproblematisk, da produktionen af disse forårsager skader på både mennesker og natur.

Dyrket lokalt

Når vores mad er dyrket lokalt kan vi eliminere transport, store mængder emballage, plads og energi på store varelager og bureaukratisk tunge forbruger mærkninger. Der er kortere vej fra jord til bord, og folk kan have større tillid til deres mad, når de har mulighed for at se producenten i øjnene. Afbrænding af skove, dårlig dyrevelfærd, PFAS og sprøjtegifte i vores grundvand, og uværdige arbejdsforhold, kan fortsætte når vi som mennesker er distanceret fra selve produktionen, og producenters hovedopgave er at maksimere profit.

Stærke jordnære fællesskaber

Der er en trivselskrise blandt flere generationer, og mange undersøgelser peger på, at arbejdet med jord, planter og mad kan være en del af løsningen. Den Lille Mark vil deler oplevelser under åben himmel, med mad og arbejde med jorden. Vi tror det er vigtigt mærke at vi er en del af livet på jorden og opleve at vi kan have en positiv indflydelse og give noget tilbage. 

Bedre mad til alle

God mad bygger på gode råvarer! Men størstedelen af os har kun adgang til supermarkedets mad, som er høstet for tidligt, modnet på transporten, på køl i lang tid og pakket ind i plastik. For at vi kan få flere lokale jordbrug, har vi brug for en madkultur hvor alle ved hvordan man laver ved hvordan man laver god mad med sæsonens grøntsager. Med vores grønstags-ordning forpligter folk sig til at spise sæsonen, der er fællesspisninger på marken gennem hele sæsonen, og vi laver madformidling uden for marken i samarbejde med forskellige institutioner og grønne aktører. Vi tror på at et forandret landbrug går hånd i hånd med en forandret madkultur, og at god mad er vejen ind i folks hjerter!

Hvordan er landbruget i krise?

Ifølge EU vil 90% af vores dyrkningsjord være udpint i 2050 . I Danmark vælter der i snit 2 landbrugsbedrifter om ugen, landbruget er forgældet med mere end 200 mia kr, og gennemsnitsalderen i landbruget er over 60 år. Derudover står landbruget for

  • 1/3 af Danmarks drivhusgasudledninger

  • Pesticidrester i 52% af Danmarks drikkevandsboringer

  • Massivt iltsvind i havet

  • Beslaglægning af et areal på størrelse med 3x Fyn i Amazonas regnskoven til dyrkning af sojafoder

Vi står over for nogle udfordringer i landbruget de næste 10 år , hvor der kommer til at være et kæmpe generationsskifte i landbruget. Den næste generation har ikke råd til at overtage et forgældet landbrug. Hvis de tør forgælde sig og er heldige at banken vil låne dem penge, kan produktionen udelukkende være profit drevet og industriel - ikke hvad der er mest bæredygtigt eller godt for jorden.

Moanna 2023, interview med FLOR-bevægelsen