Den Lille Marks øko blomster

Blomster-klippekort og pluk-selv blomster

Øko blomster på klippekort

Få en blomsterbuket, der afspejler den danske sæson med giftfrie blomster dyrket lokalt her i Odense. Med vores klippekort bestemmer du selv hvilke uger du ønsker at få din buket.

Du får buketter med sæsonens blomster, der strutter af liv og uden farlig kemi, samtidig med at du bidrager til en mere bæredygtig og social ansvarlig blomsterproduktion.

Med vores klippekort betaler man forud for blomsterhøsten, og er med til at skabe økonomisk tryghed for os på Den Lille Mark.

Hvordan?

Blomstersæsonen 2026 starter midt juni i uge 24 og strækker sig til slutningen af september i uge 40. Med vores klippekort kan man via vores hjemmeside nemt bestille en buket uge for uge.

Afhentning på Den Lille Mark: Bestil buketten senest to dage før afhentningsdagen, og afhent i hvilket som helst tidsrum.

Afhentning på Cafe Ojo: Bestil senest mandag, og afhentes onsdage fra kl.15

Ugentlige buketter fra d.17. juni til 25. september

  • Klippekort til lokalt dyrkede sprøjtefrie buketter

  • Afhentes på Den Lille Mark eller onsdage på Cafe Ojo

  • Mulighed for at gå på opdgaelse i marken og selv plukke sin buket

  • Kom tæt på jorden og en bæredygtigt blomsterproduktion

  • Til dig selv eller gave til en du holder af

5 ugers klippekort: 1.000 - 1.500 kr*

10 ugers klippekort: 2.000 - 3.000 kr*

*Vi har en differentieret pris på 200-300 kr pr buket, hvilket helt lav praktisk betyder at man betaler det man føler man kan betale inden for det givne prisspænd. Vi ønsker at gøre det muligt for forskellige indkomstgrupper at få økologiske blomster, samtidig med at os i produktionen har mulighed for at få en mere holdbar løn.

Vi dyrker økologisk på friland, og har mere end 40 forskellige blomster sorter, som er særlig udvalgte for skønhed og værdi for insektlivet!